KNIFEBOARD STANDARD er til dig, der gerne vil have dine knive hængende frit fremme på en klassisk, håndlavet magnetisk træskinne uden dikkedarer.
Knivskinnen laves af massiv egetræ, røget eg eller valnød og du vil få svært ved at gætte hvordan vi har fået puttet magneterne ind i den
Der sidder flere rækker kraftige Neodyminum magneter i skinnen, så dine knive bliver hængende uanset størrelse og vægt. Desuden er skinnen naturligvis magnetisk i hele længden så du kan fx. ha´ ca. 7-8 knive hængende på 40cm.
Skinnen finpudses adskillige gange og alle kanter afrundes hvorefter den olieres, så den er både lækker at se på og røre ved.
Knifeboard std. er 4,5 cm bred og går ca. 2,5 cm ud fra væggen.
Alle Rune-Jakobsens Knifeboards kommer med skjult ophæng og de nødvendige beslag, skruer og rawplugs medfølger naturligvis.
BEMÆRK: Alle produkter fra Rune-Jakobsen Design fremstilles på bestilling. Leveringstid fra ordreafgivelse er ca. 14-20 hverdage.
//
Hvorfor gå på kompromis med din knivopbevaring når du kan få håndlavet en lækkert forarbejdet fuldmagnetisk knivskinne eller knivblok i massiv egetræ, røget eg eller valnød fra Rune-Jakobsen?
Alle deres designs anvender forskellige typer og kombinationer af kraftige højkvalitets neodymium magneter, der nøje udvælges så de spiller max sammen med knivskinnens eller knivblokkens design.
Den lille forskel der gør den store forskel!
I modsætning til mange andre knivskinner og knivblokke på markedet er Rune-Jakobsens knivskinner og knivblokke fuldmagnetiske og magneterne er usynligt indkapslede i træet.
Det betyder at der er fortløbende rækker af usynlige magneter i hele længden af skinnen/blokken og ikke blot boret nogle få skivemagneter ind fra bagsiden af skinnen.
Desuden fordeler de trækkraften over en stor del af skinnen eller blokkens overflade ved at anvende flere rækker af højkvalitets magneter isat med afstand mellem rækkerne – kun derved opnås optimal vedhæftning af dine knive.
//
RUNE-JAKOBSEN DESIGN er et dansk brand, der har specialiseret sig i design og fremstilling af eksklusive håndlavede møbler, boligudstyr og køkkengrej.
Al design og fremstilling foregår i det lille familieejede møbelsnedkeri, naturskønt beliggende langt ude på landet i Østhimmerland.
Her har Torben Rune-Jakobsen sammen med snedkermester Mads Christensen skabt de ideelle rammer omkring virksomheden med fokus på den personlige kundebetjening og passionen for den håndværksmæssige kvalitet og kælen for detaljerne.
Hos Rune-Jakobsen Design værner de om de håndværksmæssige traditioner og mener det seriøst når de arbejder under mottoet: CRAFTED – NOT PRODUCED!
Deres designs masseproduceres ikke, og du finder ingen billige magneter, spånplader, MDF eller laminat i deres produkter.
Alle produkter håndlaves på bestilling i massiv egetræ, valnød eller røget eg – så når du bestiller et af deres produkter i webshoppen bliver det ikke plukket fra en lagerhylde men fremstillet specielt til dig.
De fremstiller alt ved håndkraft efter de højeste kvalitetsnormer og med den professionelle møbelsnedkers sans for detaljen og håndværksmæssige omhu – derfor har alle produkter fra Rune-Jakobsen Design deres helt eget DNA.
Gastrobutikken.dk og Knivblokken.dk er en del af Kpa Koncernen, som har eksisteret siden 1994. Vores passion er lækkert og holdbart kvalitetsgrej, som vi sælger til private via denne side og til professionelle (KUN virksomheder) via Cateringinventar.dk. Skal du have kvalitetsgrej i privaten – så er det Gastrobutikken.dk og Knivblokken.dk