Senjen Black-Series

SENJEN BLACK er fremstillet af specialstål med betegnelsen 7CR17MOV. Denne type stål er i struktur og sammensætning meget lig 440A stål. Men i 7CR17MOV har man tilsat mere vanadium, hvilket øger sejheden og styrken i æggen. Denne ståltype er meget udbredt i Asien, og det Asiatiske islæt afspejler sig tydeligt  i vores design af serien. BLACK har fået navn efter den sorte belægning der ligger på bladet.  Belægningen er ikke blot en lakering, det er derimod sort teflon, af meget høj kvalitet. Teflon belægningen er med til at beskytte bladet da 7CR17MOV stål helt bevidst er designet med mindre evne til at beskytte mod rust, men kan til gengæld blive meget skarpt, og æggen er samtidig nem at holde skarp. BLACK serien er hærdet op til ca 56-57 HRC. Teflonbelægningen medvirker også til at klistrede emner; såsom laks og tomat,  nemmere ’slipper’ bladet. Skæftet er fremstillet af sort sandeltræ, hvilket er en hårdttræs type der måler imponerende 1780 pund på jankaskalaen ! De meget hårde og tætte fibre i sandeltræet gør det mere resistent over for fugt end blødere træsorter, hvilket igen betyder at det har væsentligt mindre tendens til at sprække eller revne end konventionelt skæftetræ.

Showing all 7 results